KMD lukker læringsplatformen Educa
Som dknyt i sidste uge kunne fortælle, vakte KMD's opkøb af den konkurrende læringsplatform MinUddannelse stor begejstring i Aarhus Kommune. Opkøbet giver nemlig kommunen mulighed for alligevel at implementere den foretrukne platform, MinUddannelse, på deres 46 skoler. 11 andre kommuner er imidlertid mindre begejstrede for situationen. De har nemlig allerede implementeret og uddannet lærere i platformen Educa, som KMD selv har udviklet, og nu lukker ned for for fremadrettet at fokusere på nyindkøbte MinUddannelse.
KMD oplyser til dknyt, at de på den lange bane ikke kommer til at arbejde med to platforme, men fremadrettet vil udvikle på MinUdannelse og lukke Educa ned, fortæller kommunikationschef Christoffer Hellmann fra KMD.
- KMD kommer naturligvis til at opretholde alle aftaler omkring Educa, og de kommuner, der ønsker at fortsætte med at bruge denne platform, vil vi hjælpe og understøtte kontraktforløbet ud. De kommuner, der i stedet måtte ønske at flytte læringsforløb fra det ene system til det andet, vil få hjælp til det, siger han.
KMD kan ikke på nuværende tidspunkt sige noget om, hvordan overgangsforløbene kommer til at se ud, men de oplyser, at de er i dialog med de 11 berørte kommuner.
mfa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.